Der har i den seneste tid været flere indbrud i vores område. Vi skal opfordere til, når man alligevel er herude, at man lige ser hvordan det ser ud inde hos de nærmeste naboer. Hvis der er uregelmæssigheder, så kontakt naboen direkte, eller send en mail til sekretæren pen@kronmark.dk, så vil han give beskeden videre.
Brand i sommerhus ved Bjerge Strand
Der har i dag været brand i et sommerhus i Fredskoven syd for vores udstykning. Årsagen er endnu ukendt, men bestyrelsen opfordrer alle til at man undgår at tænde bål på grunden, smide brugte grillkul ud, sætte havefakler op, smide cigaretskod ud og tænde op i brændeovnen med aviser og lign., som kan flyve rundt i området. Som man kan se på de landsdækkende medier, er der allerede ekstremt tørt i området.
Vejvedligeholdelse
Vores entreprenør Kempe har igangsat årets vedligeholdelse af vores veje. Vejene bliver afrettet 2 gange årligt, og der bliver ialt fyldt 30 m3 nyt grus på i år.
Som I kan se, er der forskellige steder i området udlagt grusbunker, som er beregnet til supplering på vejene.
Så hvis der alligevel i løbet af året opstår huller i vejene, måske på grund af for høj hastighed eller ekstra belastning i forbindelse med nybyggeri, opfordrer bestyrelsen til, at man i en ledig stund tager sin trillebør, henter lidt grus i bunkerne og fylder de opståede huller op. Det er både til glæde for een selv, for de andre beboere på vejen og for Ejerlauget, som sparer medlemmerne for ekstaudgifter til ekstra vedligeholdelse.
Støt kampen mod vindmøller i Jammerland Bugt
En kreds af borgere har rejst et borgerforslag for at forhindre etableringen af kystnære vindmøller.
Ågårds Ejerlag støtter forslaget og opfordrer alle medlemmer til at give deres mening til kende.
og støtte underskriftindsamlingen.
Læs nedenstående og følg den foreslåede vejledning.
På bestyrelsens vegne
Poul Erik Nielsen
sekretær
Nyt indlæg på Jammerlandbugt.dk
Borgerforslag der kan stoppe havvindmøller i Jammerland Bugt – Støt venligst
af jammerlandbugt
Som det fremgår nedenfor bliver der nu fremsat et borgerforslag, der kræver en mindsteafstand til kysten for kystnære havvindmøller på 12 km. Forslaget vil – hvis det gennemføres – sætte en stopper for projektet i Jammerland Bugt, hvorfor vi indtrængende anmoder om at forslaget støttes. Ligeledes anmoder vi om at alle deler opslaget, gerne på Facebook og andre sociale medier.
Oplysninger om borgerforslaget.
Vi er en række borgere, der så absolut er tilhængere af den grønne omstilling. Vi skal bare gøre det med fornuften i højsædet. Vi har rejst et borgerforslag på borgerforslag.dk om, at afstanden til den nærmeste kyst fra en havvindmøllepark minimum skal være på 12 kilometer. Vi ønsker at bringe dette forslag op til debat og afstemning i Folketinget. Formålet med vores forslag er, at havvindmølleparker placeres der, hvor de hører hjemme, nemlig på havet. Her ødelægger de ikke den sidste frie kystnatur, de ødelægger ikke udsigten for brugerne af vores badestrande, de generer ikke fastboende og sommerhusejere og de generer ikke sejlerne. Vedtages forslaget vil det i praksis betyde, at havvindmølleparkerne vil blive etableret i Nordsøen, Skagerak, Kattegat og i Østersøen, mens de indre danske farvande friholdes for disse op til 250 meter høje industrianlæg.
Hjælp os med at få dette gjort. Du kan gøre det ved at gå ind på borgerforslag.dk og støtte forslaget ved at bruge din NemID.
Sådan gør du:
Gå ind på www.borgerforslag.dk
Klik på: ”Se eller støt forslag”
Klik på: “Søg efter forslag” – øverst oppe på skærmen
Skriv: “mindsteafstand” og tryk Enter
Klik på forslaget
Klik på det røde felt med ”Støt”. Så kommer NemID frem. Indtast dine oplysninger
Når det er gjort, skal du indtaste dit CPR.nr. uden brug af bindestreg. Gør det.
Sæt derefter hak i ”Jeg bekræfter, at jeg har læst og accepteret samtykkeerklæringen”
Klik på den røde knap ”Støt forslaget”
Nu har du støttet forslaget. Når vi i alt har 50.000 personer, der har støttet forslaget, vil forslaget blive behandlet i Folketinget.
Du vil kunne læse følgende tekst omkring vores borgerforslag på borgerforslag.dk
Startdato15. maj 2018
Slutdato11. november 2018
Antal støtter
Mindsteafstand til kysten for havvindmølleparker
ID: FT-01093
Havvindmøller skal opsættes mindst 12 kilometer fra kysten.
Havvindmøller i de danske farvande, skal opsættes med en afstand til kysten på mindst 12 kilometer.
Dette er en betingelse for alle etableringstilladelser, der gives efter borgerforslagets fremsættelsesdato.
For at sikre bred folkelig opbakning til den fortsatte grønne omstilling foreslås det, at alle havvindmølleparker opstilles med en afstand fra nærmeste kyst på mindst 12 kilometer.
Dette vil sikre beskyttelse af det, som Danmarks Naturfredningsforening kalder ”Den sidste frie natur i Danmark” og dermed tilgodese de rekreative interesser, som den frie kystnatur danner rammerne for.
Med den forbedrede økonomi, der nu er opnået og dokumenteret ved opsætningen af egentlige havvindmølleparker længere end 12 kilometer fra kysten, er der ikke nogen økonomisk begrundelse for at opstille kystnære havvindmølleparker tættere på land. Og dermed kan vi undgå deres omfattende negative konsekvenser for kystlandskabet.
Forslaget skal have virkning for alle projekterede og fremtidige havvindmølleparker, hvor der endnu ikke er givet etableringstilladelse.
Borgerforslaget tager udgangspunkt i, at Danmarks Naturfredningsforening har samme opfattelse af denne sag. De mener også, at afstanden mellem kysten og den tætteste havvindmølle minimum skal være på 12 km.
Supplerende oplysninger
Der er i dag mindst 4 kystnære projekter under planlægning efter den såkaldte åben-dør ordning. Disse 4 åben-dør projekter udgør op mod 840 MW og er alle placeret i de indre danske farvande. Derudover er der planlagt etablering af 2 kystnære statslige havvindmølleparker tæt ved den jyske vestkyst på tilsammen 350 MW. I alt er der altså tæt på 1.300 MW (1,3 gigawatt) kystnære havvindmølleparker i støbeskeen, hvilket langt overstiger målsætningen fra energiforliget i 2012, hvor det oprindelige mål var opstilling af 500 MW kystnære havvindmølleparker (senere blev målsætningen for de kystnære havvindmølleparker justeret ned til 400 MW, inklusiv 50 MW forsøgsmøller ved Bornholm).
De kystnære havvindmølleprojekter er ikke underlagt krav til maksimal møllehøjde, maksimalt antal møller eller bestemte opstillingsmønstre og havvindmølleparkerne kan placeres i en afstand helt ind til kun 4 km fra kysten.
Forslag stillet af:
Kontaktoplysninger:
Ole Nyvold Rudersdal
E-mail: ole.nyvold@babc.dk
Medstillere:
Kontaktoplysninger:
Anita Bernow Lyngesen Kalundborg
E-mail: perl@mail.dk Tlf.nr.: 40464947
Ole Bjørn Grund Petersen Frederikshavn
E-mail: ob@drlund-gym.dk Tlf.nr.: 31772597
Hans Ulrik Skotte Møller Slagelse
E-mail: hsmsabah@hotmail.com Tlf.nr.: 20935851
Dorthe Porskær Winther Slagelse
E-mail: dorthe.winther@skolekom.dk Tlf.nr.: 61705249
Jens Zimmer Rasmussen Assens
E-mail: jzimmer@dadlnet.dk Tlf.nr.: 20121935
Mikael Grønlykke Assens
E-mail: mg@summerbird.dk
Flemming Caspersen Lolland
E-mail: mf.caspersen@newmail.dk Tlf.nr.: 24620442
Spørgeskema fra Kalundborg Forsyning om renovation og tømning af bundfældningstanke
Kalundborg Forsyning har sendt et spørgeskema på sms til en tilfredshedsanalyse. Svar på den også hvis der er noget I er utilfreds med. Hvis I ikke har fået den, så kontakt Kommunen. Se udsendte mail.
Bestyrelsesmøde i Ejerlauget
Bestyrelsen holder møde den 19. maj 2018.
Hvis der er medlemmer, som har forslag eller emner, som I gerne vil have at bestyrelsen tager op til diskussion på mødet, er I velkomne til at sende en mail til sekretæren: pen@kronmark.dk
Årets vejrenovering
Så er årets vejrenovering gået igang. Dette er kun første gang, når vejret bliver bedre får vejene en ny omgang.
Se ændret dato for generalforsamling
Af praktiske grunde er datoen for årets generalforsamling ændret til søndag den 12. august 2018 kl. 10.00. Men det er stadigvæk på Strandpubben.
Tømningsordning
Bemærk, at der er kommet nye priser for tømning af vores septiktanke. Hvis man bestiller inden kl. 10.00 tømmes tanken den efterfølgende dag. Bestiller man efter kl. 10.oo tømmes tanken indenfor 2 dage. Prisen fremgår ikke.
Hvis man har brug for en akut tømning, så koster det virkelig kassen, hvis man kommer til at bestille efter kl. 13.00, nemlig kr.3.125. Hvis man bestiller inden kl. 13.00 slipper man med kr. 1.000. Se kommunens hjemmeside under tømningsordning. Fra 1. marts 2018 sender kommunen kun varsling om tømning pr. sms. Man kan tilmelde sig her
Lidt om afstandsregler
Der har fra tid til anden været usikkerhed om, hvor tæt man må bygge mod vej. I henhold til udstykningsdeklarationen af 1964 skal bebyggelsen “overalt holdes i en afstand af 10 m fra de på udstykningsplanerne angivne veje og stier; idet dog den nord-sydgående 10 m brede fællesvej, Osvejen, ikke må bebygges nærmere end 25 m fra vejskel.
Derved menes, i henhold til udtalelse fra Landinspektør Uffe Flemberg dateret 10. november 1975, “at bebyggelsen overalt skal holdes i en afstand af 10 m fra vejenes midtlinier.”
Efter udstykningsplanerne er Østre Ågårdsvej udlagt med en bredde på 10 m, mens øvrige veje er udlagt med en bredde på 8 m. Dette må forstås på den måde, at:
1: På Østre Ågårdsvej og Vestre Ågårdsvej med en vejbredde på 10 m må der ikke forefindes bebyggelse nærmere end 5 m fra skel mod vej.
2: På veje i udstykningen øst for Osvejen med vejbredde på 8 m må der ikke forefindes bebyggelse nærmere end 6 m fra skel mod vej.
3. På veje i udstykningen vest for Osvejen med vejbredde på 6 m må der ikke forefindes bebyggelse nærmere end 7 m fra skel mod vej.
4. På øvrige veje i udstykningen med vejbredde på 3 m må der ikke forefindes bebyggelse nærmere end 8,5 m fra skel mod vej.
3 På Osvejen må der ikke forefindes bebyggelse nærmere end 20 m fra skel mod vej.