Sukkerkanalen

20161214_152217

Hvorfor opfører Sukkerkanalen sig som den gør ?

Sukkerkanalen blev oprindelig udgravet omkring 1940 af Gørlev Sukkerfabrik for at lede en del af spildevandet fra sukkerproduktionen udenom Halleby Å i perioder med meget vand i åen. Dette sker ikke mere. Spildevandet fra Gørlev føres nu gennem en rørledning, der udmunder langt ude i Jammerland Bugt, og vandet, der idag løber gennem Sukkerkanalen, kommer udelukkende fra Halleby Å.

De fleste, som er kommet i området ved Bjerge Sydstrand gennem en årrække har sikkert  set, hvordan Sukkerkanalens udløb i Jammerland Bugt hele tiden ændrer sig. Det ene øjeblik er  udløbet drejet mod syd, næste gang man kommer, ser det hele fint ud og tredje gang er kanalen måske næsten helt lukket.

Det hele skyldes sandtransporten langs kysten, eller med et fint ord sedimenttransporten. Det er nemlig ikke kun sand, der flyttes, også grus og sten.

For helt at forstå, hvad der foregår, er man nødt til at starte med lidt simpel teori.

Sedimenttransporten langs en kyst  er styret af en kombination af bølger og strøm. Når en bølge rammer skråt ind på kysten transporters sandpartiklerne med bølgen også skråt op på stranden. Når bølgen trækker sig tilbage, følger noget af sandet med tilbage, men nu er det tyngdekraften der styrer, dvs. de enkelte sandkorn bevæger sig langs strandens hældning. Resultatet er, at for hvert bølgeopskyl bevæger sandkornene sig et lille stykke på langs af stranden. På tegningen fig. 1 nedenfor er princippet forsøgt illustreret.

Sedimenttransport

 

 

 

 

 

 

 

Fig. 1. Teoretisk  sandtransport langs en kyst. 1: kyst, 2: hav, 3: sandtransport, 4: bølgeretning, 5: bølgeopskyl, 6: bølgetilbageløb. Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Longshore_drift

Og hvad har det så med Sukkerkanalen at gøre ?

Jo, hvis man ser på et kort over Jammerland Bugt fig. 2, vil man opdage, at kanalens udløb stort set ligger på det østligste punkt i bugten. Hvis vind og bølger kommer fra vest, vil alt sandet på stranden i bugten, ihvertfald i teorien, ganske langsomt bevæge sig  fra både nord og syd lige mod Sukkerkanalens udløb.

Billede af kysten til hjemmeside

Fig. 2. Kort over kysten ved Bjerge Sydstrand.

 

På figur 3 nedenfor er vist en vindrose fra Røsnæs Fyr, der viser de fremherskende vinde i perioden 1961-90. Her ser man tydeligt, at de vindretninger, der kan kan give bølger på kysten, kommer fra vest og sydvest med den mest hyppige vindretning fra vest. Det er derfor, at der næsten altid transporteres sand hen mod Sukkerkanalen og hvorfor vi har en af de bedste strande i området. Da kystens længde er  større nord for Sukkerkanalen end den den er syd for og fordi vores område ligger lidt i læ af Reersø når vinden kommer fra sydvest, vil der være en tendens til at sandtransporten er størst fra nord mod syd. Det kan måske forklare, hvorfor kanalens udløb oftest har en tendens til at dreje mod syd

Billede af vindrose

Fig.2. Vindrose fra Røsnæs Fyr. Kilde: Observeret vindhastighed og -retning i Danmark – med klimanormaler 1961-90. DMI Tecnical Report 99-13 1961 -90

 

Se, det var så den simple teori. Virkeligheden er selvfølgelig meget mere kompliceret. Hvis vinden fra en bestemt retning i en kortere periode har været meget kraftig, vil denne hændelse have en større effekt på kysten end en lang periode med svag vind fra en anden retning.

Hvis man f.eks. i en periode har kraftig vind fra sydøst og den rette vandstand, vil sedimenttransporten, selv om vi ligger i læ af Reersø,  overvejende ske fra syd og vi får derfor et  mere lige udløb af kanalen.

Når vi nu ved, at den dominerende vindretning spille en væsentlig rolle for kanalens udløb, kan man jo lige tilføje, at forskere har påvist, at der er en tydelig tendens til at opbygningen og nedbrydningen af de danske kyster ændrer sig med en ca. 13-årig cyklus. Denne cyklus er sammenfaldende med variationen i solplet-aktiviteten i solen, som synes at have en indflydelse på variationerne i de globale vindsystemer.

For at komplicere billedet yderligere, spiller nedbøren i Vestsjælland, og dermed  vandføringen i kanalen også en betydelig rolle. Når der løber meget vand gennem  kanalen, vil sandet, som hele tiden transporteres langs kysten, blive skyllet ud på større vanddybder og holde udløbet frit.. Omvendt, som vi har set for år tilbage, sander udløbet helt til i sommerperioder med stille vejr og kun ringe vandføring i kanalen.

Endelig er der jo så den globale opvarmning og heraf følgende havstigning, men det fører vist for vidt i denne omgang

Hvad kan vi så gøre ved det ?

Ikke ret meget. Der har fra tid til anden været diskussioner, om man skulle forsøge at forlænge kanalens udløb ud i bugten ved hjælp af f.eks. store sten eller betonkonstruktioner for at forhindre at udløbet sander til eller drejer mod syd ind i klitterne.

Det er måske ikke nogen god ide. Hvis man bygger en sådan konstruktion, vil den fungere som en høfde, som man har set det på Vestkysten. Der sker bare det, at hvis den dominerende sandtransport  er mod syd, hvilket noget tyder på i øjeblikket,, vil sandet aflejres på nordsiden af ”høfden”, og dem, der bor nord for kanalen vil få en dejlig bred sandstrand, mens vi der bor syd for, vil opleve, at stranden langsomt forsvinder på grund af et fænomen, som kaldes læsideerosion.  Kort sagt, man må nok finde sig i naturens luner, og hvis kanalen sander til, må vi håbe, at nogen graver udløbet  fri.

Og hvordan ser vores område så ud fra luften ?

Hvis man vi se, hvordan Sukkerkanalen og området omkring ser ud fra luften på en dejlig sommerdag, kan varmt anbefales denne lille video: Sukkerkanalen og stranden set fra luften