Slå Jer på “flasken”

Det er vist det man i fagsproget kalder click-bate, men alle, der kommer herude, har jo krydset Halleby Å, men hvor mange har set, hvor åen løber ud i Jammerland Bugt ?

Så til dem, der gerne vil have naturoplevelser og lidt motion, er her en lille guide til hvordan man kommer derud:

Man kører mod syd, helt til enden af Osvejen, hvor man støder på “folden”, som er et indhegnet fuglereservat med græssende køer. Her er der en lille smal sti til højre, som fører ned til stranden. For enden af folden drejer man til venstre mod syd langs stranden indtil man til sidst kommer til åens udløb.

Afstanden herfra er ca. 2.5 km og man gå derud eller cykle, selv om det sidste stykke langs stranden er noget ujævn. Man kan selvfølgelig også være lidt doven og parkere for enden af Osvejen.

Til inspiration er der her et par billeder: God Fornøjelse