Som nogle måske allerede har bemærket, er toppen af klitten på en større strækning ud for vores fællesareal forsøgt bortgravet. Gravearbejdet skulle angiveligt være sket for at forbedre udsigten til havet.
Ejerlaugets bestyrelse anmeldte omgående gravearbejdet til Kalundborg Kommune, som har besigtiget skaderne.
Den ansvarlige for skaderne har efterfølgende i et vist omfang retableret klitten. Kalundborg Kommune har herefter genbesøgt området, og har fremsendt orientering til Kystdirektoratet, som i henhold til Naturbeskyttelsesloven er Miljø- og Fødevareministeriets myndighed på området.
Ejerlaugets bestyrelse tager på det skarpeste afstand fra ulovlig selvtægt udført af ejerlaugets medlemmer, og tilsvarende forhold vil uophørligt blive anmeldt til myndighederne med krav om straf.
Hvis enkelte medlemmer stadig skulle være i tvivl, skal bestyrelsen henvise til Naturbeskyttelseslovens paragraf 15, stk. 1, som klart forklarer, at terrænændringer m.v. er forbudt, og i væsentlige tilfælde straffes med bøde, jf. lovens paragraf 89. Loven kan læses her