Som I sikkert har opdaget, har vi ikke fået meget regn i den seneste tid og tørkeindekset er højt. Der er derfor stor risiko for brand i plantagen. Undgå enhver form for åben ild ude på grundene og det gælder alt lige fra henkastning af cigaretskod over haveblus til engangsgrills og meget mere, som I kan læse om på brandfare.dk
Andet
Ny dato for generalforsamling
Generalforsamlingen i Ågårds Ejerlaug er flyttet til
Søndag den 22. august 2021 kl. 10.00 på Strandpubben
Sct. Hans bålet er aflyst i år
Vi må desværre aflyse Sct. Hans bålet i år på grund af manglende brænde, så heksene må finde andre transportmidler fra vores ejerlaug !
Vores veje er blevet repareret
Som I sikkert har set, er vores veje blevet afrettet og der er lagt nyt grus på – så pas godt på dem.
Vi havde engang et medlem, som boede for enden af en af vores veje og derfor mente, at at hun ikke behøvede at overholde fartbegrænsningerne – den gælder altså ikke !
Så derfor: Pas på børn, hunde og andre vilde dyr, og når det bliver tørt, kan det vel ikke være meningen, at vores medlemmer skal få sand mellem tænderne, hvis de sidder på terrassen for at få deres eftermiddagskaffe.
Vandledninger og vandspild
Vores vandværk har konstateret, at der er utætheder i vores vandledninger. Det er de nu er i gang med at opspore.
Det er jo sådan, at ledningsbrud udenfor vores vandmålere er en omkostning for vores vandværk, og dermed for os alle, mens hvis utæthederne er sket indenfor, skal man selv betale for det vand. der siver ud.
Det kan derfor være en god ide lige at kontrollere om ens fine elektroniske vandmåler står på nul, når man har lukket for alt vand.
Hvis man er kommet til at smide brugsanvisningen væk, kan man hente et eksemplar hos sekretæren på Østre Ågårdsvej 7
Glædelig Jul og Godt Nytår 2021
Bestyrelsen i Ågårds Ejerlaug ønsker alle en rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår med håbet om lysere tider.
Fibernet. Sådan kan det også foregå
Når man lægger fibernet ind i vores område, kan det foregå på flere måder, men men når det skal lægges ind hos sekretæren, så kræver det selvfølgelig det helt svære grej – nemlig styret underboring- for der er nemlig langt og der er mange træer !
Når maskinen er rigget til, starter den stille og roligt med at bore samtidig med, at den automatisk sætter den ene borestang efter den anden i maskinen. Hvis I vil se, hvordan det foregår, så se her
Mens maskinen arbejder går der en mand foran med et lille apparat, som viser hvor boret er, og som fortæller operatøren på maskinen hvad vej han skal styre boret, så det kommer uden om de største trærødder.
Og sådan fortsætter boret – bag om sekretærens carport – hvorefter det stille og roligt med centimeters nøjagtighed drejer ind i et lille hul, der er gravet op af muren, hvor kablet skal ind. Borespidsen er den lille dims, der ligner en graveske, og som man kan se der stritter ud under en gammel tagplade.
Så binder man plasticrøret fast til enden af borestangen og så kører maskinen bare baglæns, mens den trækker borestænger og plasticrør med sig ud til vejen. Det ser sådan ud
Til slut putter man det tynde orange plasticrør, som skal indeholde selve fiberledningen, ind gennem det installerede plasticrør og så kan man stort set ikke se, at der har været nogen.
Hastighedsgrænser
Kør forsigtigt. Selv om sommeren er ved at være forbi, er der stadig mange slags dyr og mennesker på vores veje.
Invitation til plantagedag 18. juli 2020 kl. 10.00
Invitationen er sendt til alle medlemmer af Ågårds Ejerlaug