Vores strand er en af de bedste strande i området, og vores ejerlaug ejer et stort areal mellem plantagen og stranden, som medlemmerne frit kan benytte.
Stranden og især området ved Sukkerkanalen ændrer sig hele tiden i takt med årstidernes skiften. På grund af områdets placering midt på kysten i Jammerland Bugt er strandens udvikling meget afhængig af vindforholdene og udstrømningen af vand fra Sukkerkanalen. I de senere år er der sket en udbygning af stranden og en øget plantevækst på strandområderne, som nok delvis kan forklares som et resultat af den generelle ændring i klimaet.
Én gang årligt i juni måned er der tradition for, at ejerne mødes på det fælles strandareal og renser stranden for affald og uønsket plantevækst.