Tour de France opdatering

Opdatering Tour de France

På lørdag den 2. juli 2022 fra kl. ca. 11.00 til 17.00 vil alle tilkørselsveje til Osvejen være  spærret og det vil kun være muligt at krydse vejen på cykel eller til fods. Se f.eks Kalundborg Kommunes hjemmeside her , eller gå direkte ind på trafikkortet , hvor man kan se, hvor vejafspærringerne er .

 

Tips til en god placering

Hvis man ikke vil nøjes med at få et lynglimt af rytterne, når de passerer på Osvejen, kan det anbefales, at man enten  vælger det skarpe sving nord for Osvejen, hvor rytterne styrter ned ad Urhøjvej og skal dreje skarpt til højre ind på Osvejen, svinget i sydenden af Osvejen, hvor den går over i Brovejen eller svinget, hvor Brovejen går over i Reersøvej.

Hvis man har en cykel og vil op til svinget ved Urhøjvej, kan man køre over den lille bro (stemmeværket ) ved østenden af Kanalvej, følge stien og holde til højre ad Risengen og  Østvej og derefter følge Åmarksvej hele vejen ud til Osvejen – så er man der næsten.

Vil man ud til Reersøvej drejer man til højre inden den lille bro og kører ad stien over Halleby å til man ser den første vej til venstre ind i sommerhusområdet. Den følger man helt op til Dr. Magrethes Vej, drejer til højre, og så er man der næsten.

 

Her er der arrangeret stor cykelfest med storskærme og muligheder for fortæring.

God fornøjelse